Nyheder/News / 2022

2022

D. 4 februar 2022
 
I skal ikke snydes for lidt skønne nyheder, selvom de er fra sidste år. 
Vores skønne Paris, nyder hendes skønne senior dage hos Katja, hvor hun bare stortrives. 
Paris har aldrig rigtig syntes, om at blive udstillet, så det er hun ikke blevet. Hundene skal jo ikke "lide" under, at vi har en hobby, så hvis ikke, de har lyst, så bliver de ikke udstillet.. Men da Paris blev 8 år, og dermed veteran, blev vi alligevel enige om, at hun skulle prøve, bare en enkelt udstilling, og hold nu op. Paris strålede, da hun kom i udstillingsringen. Hun viste sig frem, sammen med Katja, som om de aldrig havde lavet andet. 
Det var en fryd at se på og skønt at se en så glad gammel hund. 
De har gjort det forrygende, hele tiden i mente af, at hvis Paris viste tegn på, at det blev for meget, så stoppede de. 
Paris har vundet flotte titler i 2021. 
Dansk veteran champion, Dansk klub veteran champion, Kimbrer veteran vinder 2021, Københavner veteran vinder 2021 og Toy Veteran vinder 2021. Samtidig har hun vundet det første certifikat til den danske champion titel, den som alle de unge hunde jagter :)  

Vi behøver vel ikke, at sige, at vi er vanvittig stolte af hende og Katja.. Det er så flot arbejde. 

  
 
 
D. 3 februar 2022


Så kom der endelig en opdatering herfra. 
Først vil vi gerne ønske jer et rigtig godt nytår. Vi håber, at I alle er kommet godt ind i 2022.  
Det sidste år, er for os fløjet afsted. Ja corona har selvfølgelig fyldt en del, men det største der er sket, er at Gitte har født en lille datter, i januar 2021. Derfor er året gået med babymad, bleer og masser af kærlighed. 
Vi har skulle vænne os til en helt ny hver dag og et helt nyt liv, sammen med den skønneste lille pige og vores hunde. 
Så tiden er blevet brugt, for os, helt optimalt.  

Men nu er det tid til, at få opdateret hjemmesiden og til at fortælle jer, lidt om fremtidsplanerne. 

2022 er for os, begyndt med at få øjenlyst Sally og Huxi. Deres årlige øjenattest var udløbet og skulle derfor opfriskes inden de kan komme igang med at lave nogle sunde og raske hvalpe. 

Og ja, planen er nemlig, at netop Sally og Huxi skal være forældre henover sommeren. De har sammen, lavet et kuld tilbage i 2020, og hvilket kuld. 
3 skønne hvalpe kom til verden der, og det er det stærkeste kuld, vi til dato har haft, så vi glæder os meget til, at lave endnu et kuld efter denne kombination. 
Der vil komme mere nyt herom, når tiden nærmer sig. 

Hvis alt går efter planen ( det ved man jo aldrig når man har med levende væsner at gøre ) så skal Affie være mor, for første gang, i løbet af efteråret. Vi mangler lige de sidste sundhedsundersøgelser, og de skal lige på plads, inden der bliver meldt helt ud om dette. Men vi HÅBER, så meget, at se Affie som mor. Hun er helt igennem fantastisk. 

 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kennel Jegum | 6855 Outrup - Denmark | jegum.gitte@gmail.com