Nyheder/News / 2020

2020

D. 14 december 2020

Endelig blev der tid og overskud til at lave en opdatering her på siden. Jeg beklager, at have været så fraværende, men der har været så meget at se til de sidste par måneder. 
Sally fødte i september 4 hvalpe. 2 hanner og 2 tæver. Den ene lille fyr klarede desværre ikke den lange vej til verden og vi måtte sige farvel til ham, inden livet overhovedet var begyndt. Sally tog det flot og vendte med det samme sin opmærksomhed på de 3 skønne, raske og friske hvalpe, som hun lige var blevet mor til. Hun er simpelthen så fantastisk en mor. 

I oktober gik Grace i fødsel, men tingene gik ikke helt som vi havde håbet, og hun endte i et akut kejsersnit. Grace blev mor til en lækker lille tæve hvalp. Det viste sig desværre, under kejsersnittet, at Grace havde livmoderbetændelse. Så det har været et utroligt hårdt forløb for den skønne pige. Men hun har klaret opgavet så fantastisk og hendes smukke lille tæve hvalp "Lily" er blevet et livsstykke uden lige. 

Men det har krævet utrolig meget tid og har taget alt energi at få tingene til at fungere. Vi har brugt meget tid på at lave videoer til de nye familie og sende billeder, da Coronaen har sat en kæp i hjulet, i forhold til besøg. Så familierne har været yderst tålmodige og søde til at tage imod, det som vi kunne tilbyde i denne svære tid. 
Vi valgte at lukke huset for besøg, både for at passe på hundene, på hvalpekøberne, men også for at passe på Gitte, der i skrivende stund er højgravid. 
Alle har været super forstående og det vil vi gerne takke for. 

Nu ser vi frem til at vi kan skrive 2021 i kalenderen, til at der kommer familieforøgelse og til at verden forhåbentlig, vil se en lysere fremtid i øjnene. 

Tusind tak for i år. Vi vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. 
Pas godt på jer selv og på hinanden og hold coronaen fra dørene. 

TAKE CARE

D. 8 august 2020 

Grace er blevet parret med smukke Quincy Jones og venter forhåbentlig hvalpe. Alle hvalpe er reserveret. 



D. 26 juli 2020 

Sally og Huxi er blevet parret og venter forhåbentlig hvalpe til september. Grundet den store efterspørgsel på hvalpe, er alle hvalpe allerede reserveret og vi skriver derfor ikke flere på venteliste til dette kuld.
 


 
 
D.29 marts 2020 

Her i disse dage, hvor det mest brugte ord i alle menneskers mund er Corona, forsøger vi på, at få hverdagen til at hænge sammen og på at aktivere hundene, så de får brugt noget energi og kommer lidt ud. 
Vi har fundet en privat hundeskov en god times kørsel væk, men det er hele køreturen værd. Hundene nyder at få lov til at løbe uden snor og rigtig få strukket igennem, og vi nyder, at vi ikke skal være nervøse for, om der kommer andre, da det er et privat område, som vi lejer på timebasis. 
Det er simpelthen guld værd i disse tider. 

Jeg vil gerne sige en stor tak til alle jer, der er interesseret i vores kommende hvalpe. I kan ikke komme og besøge os lige nu, men det acceptere i på bedste vis. Jeg glæder mig meget til at se jer alle, når vi er på den anden side og der er lidt mere ro
på hele verden. 

I mellemtiden, får I lige et par billeder af vores glade hunde, der heldigvis ikke lader sig påvirke, af corona og nedlukninger. 

   


 
  
D. 12 marts 2020

Så har Jegums Copyright aka Huxi, været et smut forbi Århus dyrehospital og blive øjenlyst. Resultatet var CLEAR og det klager vi selvfølgelig ikke over. Huxi står nu til rådighed for egnede FCI tæver. 


D. 10 marts 2020 

Vi har i weekenden været en tur i Tyskland, hvor vi deltog i en lille klub udstilling. Huxi og Grace var med på tur og blev støvet af i ringen. Begge hunde klarede det så flot og fik fantastiske beskrivelser fra dommeren, med hjem. 
Huxi vandt hans klasse, fik certitikat, klub certifikat og blev 2 bedste han. 
Grace blev 3 vinder i hendes klasse.  
21 cotoner var tilmeldt. 
Vi er meget stolte af vores skønne hunde. 



D. 19 februar 2020 / February 19,2020 
 
Den 13 februar kom dagen, hvor vi måtte sige farvel til vores smukke og højt elskede pige, Aimee. Aimee kom i efteråret, til skade med hendes hofte. Vi har forsøgt alverdens behandlinger for at hun kunne få det bedre, men ikke noget virkede. 
Vi blev enige om at ro og de daglige gåture måske var det bedste for hende, men det var tydeligt at hun fik mere ondt for hver dag. Da vi kom til dyrlægen, blev der lyttet på hende og der stod det klart, hvorfor hun fik det værre og værre hver eneste dag. Hun havde voldsomme mislyde på hjertet, hvilket var kommer siden december. 
Aimee hviler nu i fred. 
Vi savner hende så forfærdeligt og huset er ikke det samme uden hende. 
Sov sødt skattepige.. Du er elsket.. 




D. 7 januar 2020 / January 7, 2020 


Så er det vidst tid til at få opdateret siden. Det har haltet det sidste års tid. Dette er blot et bevis på, at der har været nok at se til hos os. 

Sidste år bød på mange udfordringer, oplevelser og vi blev også mange erfaringer rigere. 
Sally og Snoopy blev forældre til 4 smukke hvalpe. Dette var Sallys første kuld og hun klarede det simpelthen så flot. 
2 dage efter fødslen, kom der 3 ammehvalpe til os. De havde mistet deres mor, få timer efter de kom til verden, og Sally tog dem til sig. Hun klarede alle 7 hvalpe og gjorde et fantastisk arbejde. 
Vi er meget stolte af hende. 

2019 blev også året hvor flokken blev udvidet med en lille lækker tysk tæve fra Kennel Coton of Happyness. Affie har taget os alle med storm og er en glad og energifyldt lille pige. Vi glæder os meget til at få mange gode oplevelser med hende. 

Nu ser vi frem imod et spændende år. Her planlægges på 2 kuld i år. Et på Sally, som skal parres med Huxi og så skal Grace have hendes første kuld. Vi er i fuld gang med at lede efter den hele rette hanhund til hende. Det er altid et kæmpe arbejde. Der skal kigges mange stamtavler igennem og aftaler skal på plads. Men vi glæder os. 

Rigtig godt nytår til jer alle. 
_____________________________________________________


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kennel Jegum | 6855 Outrup - Denmark | jegum.gitte@gmail.com